Service til din varmepumpe

​Få mest muligt ud af din pumpe med en serviceaftale:

 

  • Du optimerer din varmeøkonomi.               

  • Du sikrer, at din varmeinstallation bliver vedligeholdt og virker optimalt.     

  • Du kan bestille udkaldsdækning, så kan du ringe til os, hvis du oplever driftsstop på din varmepumpe. ​      

Et årligt eftersyn er lovpligtigt til pumper med 1 kilo kølemiddel eller mere.

​Sammensæ​t den serviceaftale, der passer til dig​

​Værd at vide om varmepumpeservice

 

Når du bestiller en serviceaftale til din varmepumpe, får du et årligt hovedeftersyn. 

 

Det årlige hovedeftersyn indeholder efterfyldning (ved behov) og kontrol af: 

  • rør og samlinger
  • driftstryk
  • trykovervågningssystem
  • frostsikringsvæske og kølemiddeltype
  • frysepunkt.

Vi skal nok tage os af dokumentationen

Efter hvert serviceeftersyn får du en besøgsrapport, som dokumenterer, hvad servicepartneren har set og gjort. Vi sørger også for at opbevare resultaterne af det lovpligtige eftersyn, så du altid kan fremvise dokumentation over for kommunen.​​​

  

Se leveringsbetingelser (pdf)

Varmepumpeservice er både vigtigt og lovpligtigt

    

Varmepumper er både robuste og driftssikre, men de skal kontrolleres og vedligeholdes på samme måde som alle andre typer af varmeinstallationer. 

Varmepumper med 1 kg kølemiddel eller mere

Har du en varmepumpe med 1 kg kølemiddel eller mere, er det lovpligtigt at sørge for, at den bliver efterset af en sagkyndig servicetekniker en gang om året. Du er desuden forpligtet til at opbevare resultaterne af det lovpligtige serviceeftersyn i mindst 10 år. 

Varmepumper med mindre end 1 kg kølemiddel

Hvis du har en varmepumpe med mindre end 1 kg kølemiddel, anbefaler vi en serviceaftale med eftersyn hvert 2. år. Så sikrer du, at din varmepumpe altid fungerer, som den skal –
og det giver både komfort og god varmeøkonomi.

Gør det endnu mere trygt og bekvemt for dig selv

 

Du har mulighed for at vælge udkald til, når du bestiller din serviceaftale. 

 

Udkald ved driftsstop – omfatter akut assistance, fejlfinding og udbedring

Skulle uheldet være ude, kan du kontakte os døgnet rundt. Vi sender en servicepartner så hurtigt som muligt, som sørger for at finde fejlen og rette den. Er fejlen omfattende eller er det mangel på reservedele, vil servicepartneren sørge for en midlertidig løsning.​

 

I vinterhalvåret (1. Oktober - 30. april ) kører vi ud fra kl. 7.30 til 20.00 alle ugens dage. I sommerhalvåret (1. maj - 30. september) kører vi ud mellem kl. 7.30 og 16.00 (mandag til torsdag) og 7.30 og 13.00 (fredag).