Er din regning uoverskuelig?

​En elregning kan være svær at overskue. Det vigtigste, du skal vide, er, at du kun får én regning, selvom der både er en elleverandør og et netselskab.

  • Elleverandøren køber el på det frie marked og sælger det videre til dig og andre forbrugere.
  • Netselskabet ejer kablerne i dit område og transporterer strømmen til din bolig.  


Hvem betaler jeg til?

 

Du betaler kun til din elleverandør – både for den strøm, du bruger, og for transport af din el samt skatter og afgifter. Elleverandøren afregner derefter med dit netselskab og Energinet.dk, som får betaling for transport af din el samt skatter og afgifter.

 

Læs mere om, hvad elprisen består af

 

 

Bliv klogere på de enkelte poster på din elregning​

 

 

Dit forventede elforbrug

Dit forventede elforbrug er det antal kilowatt-timer (kWh), som dit netselskab forventer, du bruger i den periode, acontoregningen dækker.

 

Betaling for dit elforbrug

Du betaler for dit elforbrug pr. kWh, du har brugt, og for dit elabonnement. Prisen pr. kWh og abonnementet er afhængig af, hvilken elaftale du har hos din elleverandør. Her er elaftalen Basis El.   

 

Betaling for distribution af el og afgifter

Betalingen dækker udgifter til at transportere din el samt skatter og afgifter til staten. Det er din elleverandør, der opkræver alle betalingerne på vegne af dit netselskab og Energinet.dk. 
I eksemplet betaler du til dit netselskab:

  • Nettarif (betaling for drift, vedligehold og udbygning af elnettet og omkostninger til realisering af energibesparelser).
  • Netabonnement (betaling for omkostninger til din elmåler, administration og realisering af energibesparelser).
  • Elafgift (en afgift, som netselskabet opkræver på vegne af staten).      

Netselskaberne kan have forskellige poster, så kontakt dit netselskab for flere informationer.

Til Energinet.dk, som har det overordnede ansvar for elnettet i Danmark, betaler du:
  • Transmissions nettarif (betaling for drift og vedligehold af højspændingsnettet i Danmark).
  • Systemtarif (betaling, der dækker Energinet.dk’s administrative omkostninger til at sikre forsyningssikkerheden og driften af systemet for el i Danmark).
  • PSO-tarif (en afgift, som du betaler som biddrag til forskning i, udbygning og produktion af vedvarende og miljøvenlig energi).
  • Balancegebyr af faktisk forbrug (et fast gebyr pr. kWh, som du betaler for, at Energinet.dk sikrer, at der altid er den mængde el i det danske elnet, som danskerne har brug for). Læs mere på Energinet.dk’s hjemmeside.      

Betaling i alt

Betaling i alt er det samlede beløb, som du skal betale på denne acontoregning.

 

Gennemsnitspris pr. kWh for acontoregningens periode

Prisen viser, hvad din samlede gennemsnitspris for en kWh har været i perioden, acontoregningen dækker. Gennemsnitsprisen er beregnet ud fra din samlede betaling – dog fratrukket abonnementer. Herunder dit elabonnement og netabonnement samt det momspligtige beløb af disse udgifter.

​Ofte stillede spørgsmål

 

 

1. Hvordan beregner I min acontoregning?1. Hvordan beregner I min acontoregning?

​Din acontoregning er baseret på det forbrug, dit netselskab forventer, du har på et år – beregnet ud fra de sidste års forbrug på adressen. I stedet for at sende dig en samlet regning, deler vi din forventede udgift op i 4 rater, som du så betaler henover året (en rate hvert kvartal). På den måde slipper du for at betale det hele på en gang, og vi kan nå at justere dit forventede årsforbrug, hvis dine forhold pludselig ændrer sig.

1.000000000000000
2. Hvad er en årsopgørelse?2. Hvad er en årsopgørelse?

Din årsopgørelse fortæller, om du har brugt mere eller mindre el end forventet i det seneste år. Når du har givet os eller dit netselskab en aflæsning af din måler, ved vi, hvor meget el du rent faktisk har brugt i løbet af året. Det kan vi bruge til at lave en årsopgørelse, hvor vi udregner forskellen på dit forventede og faktiske forbrug. Årsopgørelsen bruges også til at bestemme dit forventede forbrug – og dine acontoregninger – for det næste år.

Hvis du flytter, overtager du det forventede forbrug, som har været på adressen i det sidste år.

2.000000000000000
3. Hvad er forskellen mellem en acontoregning og en årsopgørelse?3. Hvad er forskellen mellem en acontoregning og en årsopgørelse?

​Du betaler 4 acontoregninger i løbet af et år, som er baseret på det forbrug, vi forventer, du bruger. Når der er gået et år, skal du aflæse din måler. Så ved vi, hvor meget el du rent faktisk har brugt i løbet af året. Det kan vi bruge til at lave en årsopgørelse, hvor vi udregner forskellen på dit forventede og faktiske forbrug. 

Årsopgørelsen bruges også til at bestemme dit forventede forbrug (dine 4 acontoregninger) for det næste år. 

Hvis du flytter, overtager du det forventede forbrug, som har været på adressen i det sidste år.

3.000000000000000
4. Hvad er et netabonnement?4. Hvad er et netabonnement?

​Dit netabonnement har ikke noget med internet at gøre. Det er et abonnement, du betaler til dit netselskab, der transporterer din el. Abonnementet dækker omkostninger til vedligeholdelse og reparation af elnettet og elmåleren i din bolig.

4.000000000000000
5. Hvorfor betaler jeg to abonnementer?5. Hvorfor betaler jeg to abonnementer?

​Du betaler et månedligt abonnement til din elleverandør, der går til administration i forbindelse med dit køb at el. Det andet abonnement er et netabonnement, som du betaler til dit netselskab. Det dækker omkostninger til vedligeholdelse og reparation af elnettet og elmåleren i din bolig.

5.000000000000000
6. Hvor kan jeg se min egen regning?6. Hvor kan jeg se min egen regning?

​Du kan altid logge ind på selvbetjening og se dine regninger. Du skal bruge dit kundenummer og aftagernummer for at logge på første gang. I selvbetjening kan du selv printe dine regninger eller bestille en kopi af din regning. Vær opmærksom på, at det koster et gebyr, hvis vi skal printe en kopi af din regning og sende den til dig.

6.000000000000000
7. Hvad betaler jeg pr. kilowatttime (kWh)?7. Hvad betaler jeg pr. kilowatttime (kWh)?

​Det er ikke altid muligt at sige, hvad din elpris lige præcis er i dag. Det kommer an på, hvilken elaftale du har. Har du valgt en aftale med en variabel kWh-pris, vil din elpris variere. Har du derimod valgt en aftale med en fast elpris, kender du din handelspris pr. kilowatt-time for hele din aftaleperiode. 

Gå ind på selvbetjening – her kan du se din pris, når du vælger ’Min aftale’ i menuen til venstre.

7.000000000000000

Hjalp denne side dig?



Kommentar til siden. Har du spørgsmål til vores Kundeservice - klik her

Send

 

 

Bliv en del af kundepanelethttps://www.dongenergy.dk/privat/få-en-lavere-energiregning/kundepanel

​Vi arbejder hele tiden på at blive bedre. Bliv en del af vores kundepanel og hjælp os med at hjælpe jer.

​Kom med i kundepanelet

http://authoring.dongenergy.com