KALK

Naturprodukter og bæredygtighed er et oplagt match og den valgte vej frem for kalkproducenten KALK A/S på Stevns. Muligheden for at købe bionaturgascertifikater fra DONG Energy er et velkomment skridt på vejen.

KALK A/S


I Store Heddinge på Stevns har KALK A/S (tidligere Skandinavisk Jurakalk A/S) produceret og solgt kalkprodukter af høj kvalitet siden 1976. Oprindeligt blev kalkprodukterne brugt til restaurering og vedligeholdelse af kulturhistoriske bygninger som kirker, slotte og herregårde. Siden er markedet vokset støt, og virksomheden har udvidet med en lang række specialprodukter.

Direktør Rasmus Jørgensen, som er anden generation i virksomheden, fortæller:
”Det var min far, der startede virksomheden i 1976, da han opdagede, at kalkprodukterne var ved at glide ud af det danske marked”.

Produktionen foregår i høj grad i Danmark og er baseret på de rige kalkforekomster i det sydøstlige Sjælland.

Et fremadrettet fokus på bæredygtighed


Da kalkprodukter i overvejende grad er naturprodukter ligger tanken om bæredygtighed ikke fjernt. Derfor har KALK A/S sat gang i en række tiltag for at have større fokus på bæredygtighed, blandt andet ved at afdække naturgasforbruget med bionaturgascertifikater. ”Bionaturgascertifikaterne fra DONG Energy betyder, at vi kan komme hurtigere ud ad den grønne vej”, fortsætter Rasmus Jørgensen.


Alle produkter skal C2C-certificeres


Virksomhedens produktsortiment er i gang med at blive Cradle to Cradle-certificeret. En dybdegående proces, hvor materialer og produktion vurderes efter en række parametre.

KALK A/S har desuden udskiftet til LED-belysning og gennemført en del andre energispareprojekter.


 

 

 

Har I spørgsmål til klimavenlig energi?

​Ring til Carina eller en af hendes kollegaer på 99 55 35 00.

http://authoring.dongenergy.com

​Skal vi ringe til jer?