Elektriske pærer
De første lamper var gaslamper, der osede, lyste dårligt og var brandfarlige. Derfor var det en stor forbedring, da kulbuelampen blev opfundet i midten af 1850’erne. De var store og klodsede – og lyset var skarpt og skærende. Alligevel var det en fordel at kunne forlænge arbejdsdagen med flere timer, fordi man ikke længere var afhængig af dagslyset og de farlige gaslamper.
I kulbuelampen blev der brugt kul, fordi det ikke kunne brænde. Princippet i lampen var, at luften mellem kulstavene lyste pga. den elektriske udladning.
Glødelampen blev opfundet i 1878 af Thomas A. Edison. Den bestod af en glødetråd i en lufttom pære. Glødelampen gav et varmt og behageligt lys – og det er stadig glødepærerne, der giver lys i flest lamper i de danske hjem.