Solen er det største lys, der eksisterer i vores verden.
Solen giver jorden lys og varmer planter, dyr og os
mennesker, så vi kan vokse og gro. Faktisk er vi
afhængige af solens lys. Vi kan simpelthen ikke leve
uden.
Man skelner mellem naturligt og kunstigt lys.
Naturligt lys kommer først og fremmest fra solen,
men det kan også komme fra f.eks. et stearinlys eller
et bål.
Kunstigt lys kan man skabe ved hjælp af strøm.
Det sker f.eks., når vi får en pære til at lyse ved at
sætte strøm til den.
Opgave om lys
Prøv at besvare spørgsmålene og skriv ned.
1. Hvad ville det betyde for dig, hvis du ikke havde kunstigt lys?
2. Lav en lille planche om lys, der viser tiden før og efter, glødepæren blev almindelig.
3. Hvor er det ikke en selvfølge at have kunstigt lys?
4. Hvor mange pærer tror du, en familie på fire personer har?
Det kunstige lys gør, at vi kan have lys døgnet rundt. Lyset betyder, at vi kan foretage os en masse ting og færdes sikkert udenfor - også efter det er blevet mørkt.
I gamle dage fik man lys fra stearinlys, bål eller petroleumslamper. I 1879 præsenterede Thomas Edison en ny version af glødepæren der kunne holde i lang tid. Samtidig med, at strøm blev mere udbredt og billigere, blev glødepæren også mere almindelig.
Glødepærerne laver strømmen om til lys, og det er de pærer, vi bruger flest af. Vi tænker ikke over det, når vi tænder for glødepæren. Vi tager det som en selvfølge, at den virker. I glødepærens første år var der dog mange problemer med at lave en glødepære, der kunne holde i lang tid og samtidig var til at betale for almindelige mennesker.
5. Hvorfor er der stadig mange steder, hvor man ikke kan bruge glødepærer?
6. Hvorfor er kolben lavet af glas?
7. Hvorfor er soklen lavet af metal og ikke af plastic?
8. Hvorfor er det vigtigt at skrue soklen så langt ned, at man ikke kan se metallet?
9. Kig på denne tegning:
Hvorfor tror du, at pæren ikke lyser?
10. Nævn nogle andre metaller (ledere)
11. Nævn noget, som strøm ikke kan løbe igennem
Når man tænder en pære, bliver metallet wolfram langsomt til en damp. Man siger, det fordamper. Wolframmet sætter sig på indersiden af glaskolben, som derved bliver beskidt. Gamle pærer er helt sorte på grund af fordampningen af wolframmet. Når glødepæren har været tændt i cirka 1.000 timer, er der fordampet så meget wolfram, at glødetråden sprænger. Derfor siger man, at 'pæren er sprunget', når en glødepære ikke virker mere.
12. Hvorfor tror du, det varede nogle år, inden glødepæren blev almindelig i alle hjem?
13. Hvor mange år kan en glødepære cirka holde, hvis den er tændt tre timer om dagen?
14. Glødepærer kan fås med mange forskellige størrelse fatninger. Hvilke andre forskelle kan der være på glødepærer?
På glødepæren kan du læse, hvor mange watt den er på. Antallet af watt fortæller, hvor megen strøm pæren bruger, men også hvor stærkt et lys, den giver. En pære på 25 watt bruger mindre strøm end en pære på 60 watt. Og den bruger fire gange så lidt strøm som en pære på 100 watt, hvis de er tændt i lige lang tid. Til gengæld giver en 25 watts-pære også mindre lys.
Det kan være svært at vælge den rigtige pære. Det er ikke behageligt, hvis en pære giver et for kraftigt lys. Omvendt er det også irriterende, hvis den ikke giver lys nok. Mennesker har mange meninger om, hvor meget lys der er nødvendigt for at kunne lave forskellige ting.
15. Hvem har mere brug for lys end andre?
16. Hvad sker der, hvis du hurtigt går fra mørke til lys?
17. Hvad sker der, når du har været i lyset i et stykke tid?
Sparepæren er anderledes end glødepæren. Glødepæren lyser, fordi der sendes strøm gennem en tynd metaltråd. Sparepæren lyser, fordi der sendes strøm gennem et glasrør med kviksølvglas.
18. Hvad er det gode ved sparepærer?
19. Hvad er det mindre gode ved sparepærer?