Elektromagnetisme
I 1820 opdagede danskeren H.C. Ørsted elektromagnetismen. Han fandt ud af, at der måtte være en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme. Ørsted havde spændt en ledning hen over en kompasnål. Når han tændte for strømmen, reagerede kompasnålen, som om den var i nærheden af en anden magnet. Men når han slukkede for strømmen, reagerede kompasnålen ikke længere. Altså var ledningen kun magnetisk, når strømmen løb gennem den. Sådan fandt Ørsted ud af, at ledninger er en slags magneter, man kan tænde og slukke for.
Illustrationen viser princippet i elektromagnetismen. Når man tænder for strømmen, bliver jernkernen magnetisk. Der opstår to magnetpoler – en nordpol og en sydpol. De to kompasnåle reagerer ved at pege i hver sin retning. Der behøver ikke at være en jernkerne i midten af spolen, for at elektromagnetismen fungerer. Men jernkernen gør magnetfeltet meget kraftigere.