Forebyg ulykker
Gode råd til hvordan du bedst forebygger ulykker.
Friskluftsåbninger
Spær eller tilstop aldrig friskluftsåbninger.
Lugt eller fugt i rummet
Lugt eller fugt kan være tegn på dårligt fungerende aftræk eller dårlig forbrænding - tilkald en fagmand.
Vedligeholdelse
Sørg for regelmæssig service på naturgasinstallationerne.
Reparationer
Udfør aldrig selv reparationer på naturgasinstallationer. Det er ikke tilladt. Tilkald en fagmand.
Brændeovn
Montér aldrig naturgasanlæg og brændeovn på samme skorstensløb.
Frit aftræk
Placér aldrig udmundingen af et vandret balanceret aftræk på en overdækket terrasse, i en udestue, carport eller andre steder, hvor der ofte befinder sig mennesker.
Gashanen
Find ud af, hvordan du lukker for gassen, så du hurtigt og sikkert kan lukke, hvis du opdager gaslugt. Få eventuelt en fagmand til at vise dig det.
Før du graver
Tjek altid, hvor stikledningen er placeret, når du skal i gang med større gravearbejder.
Ombygning
Få oplysninger hos naturgasselskabet, når du planlægger bygningsændringer ved eller omkring stikledning, målerskab, naturgasfyr eller installationer.
Aftrækssikring
For at undgå kulilteforgiftning skal alle naturgasinstallationer med åben forbrænding have monteret en aftrækssikring. Aftrækssikringen vil automatisk slukke naturgasfyret, hvis aftrækket bliver tilstoppet.