Sikkerhed

Når du har en serviceaftale på dit naturgasfyr, sikrer en fagmand regelmæssigt, at fyret er korrekt indstillet, og at alt er, som det skal være - herunder skorstene og aftræk. 

Tegn på dårligt aftræk

Dårligt aftræk kan skabe kulilteforgiftninger. Tegn på dårligt aftræk kan være dug på ruderne, fugtigt indeklima og/eller dårlig lugt fra forbrændingsprodukter.

Find en serviceaftale der passer til dig og dit naturgasfyr  Læs hvad du kan gøre for at forebygge ulykker

Naturgasflamme Med en serviceaftale er der fokus på sikkerheden.

Gassen lugter for sikkerhedens skyld

Naturgassen er fra naturens side meget ren og i sig selv en næsten lugtfri luftart, der ikke indeholder giftige gasser i skadelige koncentrationer.

Af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes naturgassen derfor et lugtstof (odorant), så et gasudslip hurtigt kan registreres. Lugten er den samme som i flaskegas. Naturgas er lettere end luft, og hvis der sker udslip, vil naturgassen straks stige til vejrs. For at undgå uheld er der imidlertid nogle få regler, som vi råder alle med naturgas til at huske.

Hvis du opdager gaslugt

Opdager du gaslugt - så vær opmærksom på følgende, da al åben ild og gnister fra elektriske kontakter kan antænde naturgas: 

  • Tænd/sluk ikke for elektriske kontakter
  • Benyt ikke fastnettelefon
  • Undgå brug af åben ild eller ringeklokken
  • Åbn døre og vinduer
  • Luk for gassen ved stophanen
  • Infomer andre i ejendommen eller naboerne
  • Ring til vores døgnvagt på 75 36 39 40