Generelle sparetips
1. Sænk temperaturen, når du vasker
Ved at ændre vaskevaner kan du spare på energien. Du kan sænke vasketemperaturen fra 60 til 30 grader eller fra 40 til 20 grader, og alligevel få lige så rent tøj, som du er vant til. Du skal blot have fat i et vaskepulver til koldt vand.
2. Dårlig idé at genbruge hårde hvidevarer i sommerhuset
Når du udskifter hårde hvidevarer, er det en dårlig idé at genbruge dem i sommerhuset. De gamle apparater har typisk et unødvendigt højt elforbrug. Så tjek, om dine apparater i sommerhuset bruger for meget strøm. Du kan låne et Sparometer til formålet eller købe dit eget.
3. Hold øje med strømforbruget i ferielandet
Gennem de seneste 20 år er energiforbruget i sommerhuse steget med 50 procent. Så hold øje med dit forbrug i ferielandet. Her gælder de samme råd som i din helårsbolig. Sluk for varmen, når du lufter ud. Undgå standby-forbrug. Udskift de gamle hårde hvidevarer. Gamle apparater har ofte et højere forbrug end nye apparater.
4. Efterisoler så du undgår varmetab
Mange danskere er ikke klar over, at varmetabet i deres hus faktisk udgør en stor del af deres samlede energiforbrug. I et ganske almindeligt parcelhus udgør det typisk 10 procent. Så der er ofte penge at spare på varmeregningen ved at efterisolere din bolig.