Lys i haven
-
Er det frås, når man pynter haven i december med lyskæder og lygter? Eller er det bare festligt og hyggeligt?
Hvert år i december kommer der godt gang i lyskæderne på veje, i haver og på altaner. Et forsigtigt skøn lyder, at julelyskæderne koster danskerne 100 millioner kroner hvert år i december.
Hele veje og byer rundt i landet har tradition for at gøre noget ekstra ud af udsmykning med lys i december. I flere medier er der endda konkurrencer, hvor man kan vinde præmier for det vildeste lys i haven.
Lysdioder – fremtidens lyskilde
Lysdioder er små lamper, som næsten ikke bruger strøm. De mange små dioder sidder på de nye LED-lyskæder, der er en ny teknologi, der vinder frem i disse år. Lysdioderne er billige i drift, da de kun bruger 1/3 strøm i forhold til traditionelle lyskæder og har ekstrem lang levetid. Dioderne bliver i dag brugt bl.a. til udendørsbelysning, lys i biler og i juletræskæder. Om bare få år vil det desuden være muligt at købe nye typer diodelamper med fatninger, som kan erstatte halogen- og glødepærer. Ikke bare til indendørs brug, men også til haven.
To måneders julehygge for 10 kr
Plejer du at sætte lyskæder op i julemåneden, bør du vælge en juletræskæde med lysdioder. Herunder kan du se, hvad to måneders forbrug koster:
- Kæde med 100 glødepærer 78 kWh for 2 mdr. Ca. 150 kr.
- Kæde med 100 lysdioder 9 kWh for 2 mdr. Ca. 20 kr.
Også tænd-sluk-uret kan hjælpe dig med at begrænse julemånedens effekt på elregningen. Faktisk kan du halvere dit forbrug og dermed få to måneders julehygge for 10 kr!