Tænk på miljøet i haven
-
-
4 energirigtige havetips:
1. Find håndskubberen frem
2. Slip for dyr pottemuld
3. Gem regnvandet
4. Grib kosten
-
1. Udled mindre CO2 og få mere motion
Er grønsværen foran vinduet ikke større, end at den matcher de to miniput-mål for hver ende, så spørg dig selv en ekstra gang. Har du virkelig brug for den benzindrevne havetraktor, du har i kikkerten? En håndskubber giver både god motion og sparer på CO2’en.
2. Gem affaldet
Slip for at investere i dyr pottemuld og udnyt, at du kan kompostere ca. en tredjedel af affaldsposens vægt. Ikke alene mindsker du CO2-udledningen, fordi du producerer mindre affald, der skal køres væk og forbrændes. Du slipper også for en tur i bilen for at fragte pottemulden hjem.
3. Vand med måde
Hold igen med haveslangen i drivhuset, når du skal vande planter. Vandforbruget løber hurtigt løbsk, og det kræver energi at få vand ud i vores haner. Opsaml i stedet regnvandet i en beholder og brug en god gammeldags vandkande til at slukke tørsten på planterne.
4. Grib kosten
Trænger fliserne i din have til en omgang rens? Højtryksrenseren er både hård for el- og vandforbruget – og for fliserne, der lettere tager imod belægninger bagefter, fordi overfladen bliver mere porøs. Et gammelt husråd er at strø fint sand, f.eks. sandkassesand, ud over terrassen og gå i gang med kosten. Fej nogle gange om dagen i nogle dage, så fjerner du belægningen.
Få flere elsparetips