Elpærer - hvad skal man vælge?

Efterhånden som de gamle glødepærer forsvinder fra hylderne, og nye kilder til belysning kommer til, kan det føles som lidt af en videnskab at finde den rigtige pære, der oplyser dit hjem, som den skal.

Her bringer vi en lille guide over de fem hovedgrupper af lyskilder, der kan gøre anskaffelsen lidt mere overskuelig.
  1. 1. Glødepærer
  2. 2. Sparepærer
  3. 3. Halogener
  4. 4. Lysdioder/LEDpærer
  5. 5. Lysstofrør 
 

Større fokus på elbesparelser og CO2-udledning resulterer i, at de mindst effektive lyskilder på markedet, heriblandt glødepæren, udfases og forsvinder i løbet af de kommende år. Heriblandt glødepæren. Den gamle elpære findes i rigtig mange typer og watt, så der findes ikke én entydig afløser. Hvilken energirigtig lyskilde der er den bedste, afhænger af, hvor i hjemmet den skal bruges.

Når du vælger lyskilde bør du sammenholde energiforbrug, levetid, farveegenskaber og pris. Husk, at en billig pære måske er den dyreste på sigt.

1. Den klassiske glødepære (energiklasse E-G)

Glødepæren er en af de mindst energieffektive lyskilder. Den bruger ca. 4 gange så meget strøm som en sparepære. Derfor udfases den klassiske glødepære, og fra 2013 er den forbudt i EU. Glødepæren har en varm lysfarve, og giver et blødere, mere stemningsfuldt lys end f.eks. halogenpærens stærke, koncentrerede lys. Glødepæren bør kun anvendes på steder, hvor farvegengivelsen skal være rigtig god, f.eks. over spisebordet, og kan erstattes af A-pærer.

2. Sparepærer (energiklasse A-B)

Udskifter du glødepæren med en A-pære, sparer du op til 75-80% af strømforbruget. A-pæren er blevet udviklet markant gennem de senere år, og findes i dag i mange forskellige former, størrelser, sokler og watt, så man kan finde en sparepære til enhver lampe. Sparepæren fås f.eks. i pæreform, stavform el. i spiralsnoet udgave, der er mere dekorativ, hvis den sidder synligt i lampen. Der findes også sparepærer til spotlamper. Kun få sparepærer kan lysdæmpes. Som tommelfingerregel kan man udskifte sin glødepære med en A-pære, der bruger ¼ watt. En glødepære på 60W kan f.eks. erstattes af en A-pære på 15W.

Generelt er A-pæren kendt for ikke at have en særlig god farvegengivelse og tænde med forsinkelse. Der findes stadig billige pærer med et grimt lys, men der findes også A-pærer med ekstra god farvegengivelse, Quickstart og op til 80%  energibesparelse på markedet i dag - f.eks. Osram Dulux Superstar og Osram Duluxstar. På Elsparefondens A-pæreliste kan du læse mere om de bedste og mest energieffektive sparepærer på markedet - www.goenergi.dk .

3. Halogenlys (energiklasse B-D (230V)

Med den almindelige halogenpære sparer man kun 1/3 så meget strøm som med A-pæren. Men efter at EU har skærpet kravene til halogenpærens energiklasse, er der kommet mange forbedrede udgaver til, så de bedste halogenpærer nu er 50-75% mere energieffektive end glødepæren. Mange halogener har dog stadig kort levetid.

De mest højeffektive, energibesparende halogenpærer er typer med betegnelsen Energy Saver, ES, IRC, IR, ECO og MASTER. De energieffektive er dog dyrere end den almindelige halogentype, der oftest anvendes. Halogenpæren fås i dag i et række former og med både stiftsokkel og almindelig sokkel, der umiddelbart kan erstatte glødepæren. Halogenpærer fås som reflektorpærer, der sender lyset fremad, alm. halogen i pæreform, stifthalogener til spots og rørformede. Nogle kræver transformer.

Halogenlyset tænder øjeblikkeligt, og gengiver farver rigtig godt. Denne type pære kan også lysdæmpes, og egner sig bl.a. godt til lampen over spisebordet, i læselampen og over spejlet. Ønsker du et spotagtigt lys på f.eks. et maleri er en halogen el. lysdiode også velegnet.

4. Lysdioder (energiklasse A)

Denne lyskilde kaldes også for LED, og er en af de relativ nye, energieffektive lyskilder på markedet. Her får man en energibesparelse på op til 90%  i forhold til glødepæren. Sammenlignet med halogenpærer og A-pærer, er diodelys også meget energieffektivt.  LED-pæren tænder med det samme, og har en meget lang levetid - op til 50.000 timer.  

Lysdioder lyser i én retning, og egner sig primært til lamper frem for rumbelysning. LED tåler  også kulde godt. Bl.a. derfor er dioderne godt egnede til udendørslamper og bevægelsessensorer. Diodernes lysudsendelse, farvetemperatur og evne til at gengive farver varierer dog meget. Mange dioder udsender et meget hvidt lys, der tenderer det blålige. Men man kan også få lysdioder med varm hvid, hvor farvetemperaturen er ned til 2.700 kelvin, lig glødepærens farvetemperatur. LED fås både med sokler som glødepæren og til indbygning i lamper under f.eks. skabe.

5. Lysstofrør (energiklasse A-B)

Lysstofrør og kompaktlysstofrør hører til blandt de mest energieffektive lyskilder. De har en lang levetid, og er nogle af de billigste lyskilder i drift. Lysstofrørene, der er aflange med sokkel i begge ender af røret, har en levetid på 12-20.000 timer. Kompaktlysstofrør er lyskilder med bukkede rør, som ligner sparepærer, men med stiftsokkel i stedet for skruesokkel - her er levetiden typisk 8-15.000 timer.

Lysstofrørene fås i mange forskellige udformninger og watt. Monterer man lysstofrør under overskabene i køkkenet eller ovenover arbejdsbordet, får man ofte et fint arbejdslys. Lysstofrørene findes i flere udgaver, hvoraf nogle - f.eks. 5-pulverrør - har en meget god farvegengivelse, men giver ca. 20% mindre lys end andre lysstofrør. Det kan anvendes til opgaver, hvor neutralt lys er velegnet. Lysets farvegengivelse afhænger af pulveret på indersiden af lysrøret. 1-pulver udgaven er billigst i indkøb, men dyrest i drift og med lavere effektivitet.

Andre mærker

Nogle lyskilder er mærket med det europæiske ”Blomsten”, der betyder at lyskilden lever op til de fælleseuropæiske krav til bl.a. energieffektivitet, levetid og farveegenskaber, der for de fleste lyskilder er energiklasse A.