Løber vi tør for naturgas?

Boreplatform
Kan vi fortsat være selvforsynende med naturgas? Læs svarene her.

 

Hvor længe kan vi forvente at være selvforsynende med naturgas i Danmark? Hvor skal vi få gassen fra i fremtiden? Og hvilken betydning får det for prisen på din naturgas? Koncerndirektør Kurt Bligaard Pedersen, DONG Energy, gør status over naturgassen fremtid.

Hvor længe kan vi forvente at være selvforsynende med naturgas i Danmark? Og hvornår risikerer vi at løbe tør for gassen?

”For det første vil jeg gerne slå fast, at der i dag findes meget store mængder naturgas på verdensplan. Nærmere bestemt til mellem 50 og 100 års forbrug. Kigger vi derudover på Energistyrelsens seneste prognose for produktionen af naturgas i Danmark, så vil vi på nuværende tidspunkt være selvforsynende med naturgas i Danmark frem til omkring udgangen af 2016. I DONG Energy har vi i god tid forberedt os grundigt på den dag, hvor vi ikke længere er selvforsynende med naturgas i Danmark. Dels ved at investere massivt i udforskning og produktion af gas fra felter uden for den danske del af Nordsøen. Dels ved at indgå aftaler om import af naturgas med en række anerkendte gasleverandører. Det korte af det lange er, at vi i Danmark også vil have adgang til naturgas i de næste mange mange år.”

Hvilken betydning får det for prisen på min naturgas, at vi i fremtiden skal importere gassen fra udlandet? Hvor meget skal jeg forvente, at gassen stiger pr. m3?

”Det er sådan i dag, at gasmarkederne i Nordeuropa er tæt forbundne med hinanden via en række rørledninger på tværs af landene. Det betyder også, at gassen stort set koster det samme, hvad enten man køber den i Tyskland, Holland eller andre steder i Nordeuropa. Det er rigtigt, at du som kunde ikke betaler den samme pris for gassen pr. m3 i de enkelte lande, men det skyldes ene og alene, at skatter og afgifter på gassen er forskellige fra land til land. Så hvis vi kigger på prisen for selve gassen, så får en lavere dansk egenproduktion i fremtiden altså ikke indflydelse på, hvad du skal betale for din gas.”

En af de leverandører, som skal levere naturgas til os i fremtiden, er russiske Gazprom. Er der risiko for, at russerne i fremtiden også lukker for gasforsyningen til Danmark, som de gjorde det over for Ukraine?

”Russerne har aldrig afbrudt gasforsyningen til selskaber i Vesteuropa. Og når vi i fremtiden skal importere gas fra Rusland via aftalen med Gazprom, så vil det ske via en ny rørledning, som løber fra Skt. Petersborg og direkte til den tyske nordkyst. Altså uden om Ukraine og ikke via den gasledning, hvor de russiske gasforsyninger blev stoppet tidligere i år. Skulle det absolut utænkelige ske, at russerne lukkede for gassen, så har vi i Danmark adgang til rigelige mængder gas. Både fra andre udenlandske leverandører, men også fra den nye terminal til flydende gas, som vi i DONG Energy er godt i gang med at opføre i Rotterdam.”

Hvor kan vi forvente, at gassen skal komme fra i fremtiden, ud over fra Rusland?

”Den kan komme mange steder fra, herunder fra den norske og den engelske del af Nordsøen. I praksis kan den dog også komme fra andre, mere eksotiske steder, som f.eks. Afrika og Mellemøsten, hvorfra den vil blive leveret til vores nye terminal i Rotterdam.”

Vil der være forskel på den gas, som jeg får leveret i dag som kunde hos DONG Energy, og den gas, som jeg i fremtiden vil få leveret via jeres aftaler med udenlandske leverandører?

”Når vi taler om naturgas, taler vi også om gaskvalitet og det energiindhold, som gassen har, alt afhængig af, hvor den kommer fra. F.eks. er energiindholdet i gassen fra den danske del af Nordsøen meget højt, mens det i den hollandske gas er lavere. I praksis er det dog sådan, at man i dag kan blande gas fra forskellige steder på en sådan måde, at den kan bruges mange forskellige steder. Derfor får det med meget stor sandsynlighed ingen betydning for dig, at du en dag ude i fremtiden vil få gassen leveret fra udlandet. Der bliver i hvert fald ikke tale om, at du skal udskifte dit naturgasfyr. Der kan måske blive tale om at skifte en enkelt gasbrænder, men det bliver altså i småtingsafdelingen.”

Skriv en kommentar

Skaled instilles
Energinet.dk oplyser, at Skanledforbindelsen fra Norge instilles. Hvilken betydning, vurdere du, at det har for forsyningssituationen i Danmark ?
05.05.2009 | Erik Petersen
Besvar
Sv: Skaled instilles
forbedring
06.05.2009 | jørgen westh olsen
Besvar
Sv: Skaled indstilles
Og hvordan mener du så situationen bliver forbedret ? Situationen kan da ikke blive forbedret, ved ikke at forbedre og udbyge transmissinssystemet ! Hvor forestiller du dig, at vi skal få gas fra i årene fremover ?
08.05.2009 | Erik Petersen
Besvar
08.05.2009 | Erik Petersen
udbyge transmissinssystemet. udbygge transmissionssystemet.
14.12.2009 | Kasjan Wyrozębski-Keseler
Besvar
05.05.2009 | Erik Petersen
instilles. indstilles. excorbitante. exorbitante.
14.12.2009 | Kasjan Wyrozębski-Keseler
Besvar
Nationaløkonomi og naturgas
Vil det ikke være en klog nationaløkonomisk disposition at købe andetsteds og gemme resten af den danske naturgas, til når prisen på importeret gas når excorbitante højder - så har vi i det mindste egen gas til ca. 6 år på nuværende forbrugsniveau. (IMO burde vi have gjort dette for mange år siden).
05.05.2009 | John Ståhle
Besvar
Nationaløkonomi og naturgas
Jeg tilslutter mig John Ståhles kommentar. Derudover er det jo en national opgave at 'redde' vores økonomi. DONG's forklaringer ovenfor er jo 'lyserød' De skal nok skaffe gassen eet eller andet sted fra, jamen det ændrer jo Danmarks billede, fra at have været selvforsynende samt at have masser af gas at sælge af. Deraf Danmarks dejlige overskud på handelsbalancen igennem mange år. MEN nu lakker det mod enden, og lige pludselig piver alle. For importen af gas og olie vil jo koste milliarder, med deraf følgende større underskud på betalingsbalancen. Politikere - Kom igang. Find alternativ. Det var bare lige det jeg ville sige.
21.08.2009 | Michael Ehlers
Besvar
Naturas vs El
Hej Hvad er mest miljø rigtigt varme og enerigi kilde. Gas fra Gasprom Eller El fra Vindmøller? Hvad er billigst at producere?
21.10.2009 | K. Jensen
Besvar
Sv: Naturas vs El
Vindmøller
28.10.2009 | Drirektør for Dong Energy
Besvar
21.10.2009 | K. Jensen
enerigi. energi. Gasprom. Gazprom.
14.12.2009 | Kasjan Wyrozębski-Keseler
Besvar
YEO MAN
lol........
28.10.2009 | MEYH
Besvar
21.08.2009 | Michael Ehlers
igang. i gang. eet. et.
14.12.2009 | Kasjan Wyrozębski-Keseler
Besvar
gWGzhNpiqoHrugKjd
What I find so interesting is you could never find this aynhwere else.
16.01.2012 | Jody
Besvar
YbXjmcuWSdffNG
casOSr , [url=http://hoiubczspgyl.com/]hoiubczspgyl[/url], [link=http://xwkjdmptdoup.com/]xwkjdmptdoup[/link], http://elxxitysfaef.com/
19.01.2012 | oqrgwgfupi
Besvar

Skriv en kommentar

captcha
Jeg accepterer spilleregler for kommentarer