Vinduer

Vidste du, at op til 30 % af den energi der bruges til opvarmning af danske huse, forsvinder direkte ud i den blå luft? Er dine vinduer over 10 år gamle, så trænger de måske til at blive tjekket.

Det kan derfor være en god idé, at få udskiftet sine vinduer med energirigtige vinduer. Ud over en besparelse på varmeregningen, opnår du også mindre træk og et bedre indeklima.

Der er to muligheder:

  • Renovering af eksisterende vinduer
  • Nye vinduer

Hvad der bedst kan betale sig varierer alt efter husets alder og stil samt de gamle vinduers kvalitet. Vi har samlet nogle guidelines for, hvordan du kan tjekke dine nuværende vinduers tilstand.
Tjek dine vinduer

De fleste huse fra 1950 og frem har store vinduer uden sprosser. Er de eksisterende rammer og kanter i orden, kan du med fordel udskifte vinduesglassene til energirigtige vinduer. Træet skal være sundt, være dækket af maling og holde tæt.

Såfremt rammen og kanterne er i dårlig stand, er der ingen vej udenom, og du bør investere i nogle helt nye vinduer.

Vinduerne er en del af din boligs udseende og stil. Det rigtige vindue får huset til at fremstå harmonisk. Skal du ud og investere i nye vinduer, så husk på at vælge et vindue der passer til dit hus.

I visse tilfælde skal du huske at tjekke med kommunen, inden du skifter vinduer. Det gælder huse med "facadecensur" for, hvordan vinduerne skal se ud. Det gælder også bevaringsværdige og fredede huse.