Spilleregler for kommentarer
I redaktionen er vi nysgerrige efter at høre, hvad du mener om de forskellige artikler og spørgsmål, vi behandler i Energiforum her på dongenergy.dk. Derfor har vi udstyret lang de fleste artikler med et kommentarfelt, hvor du kan give din mening til kende og dele din viden om emnerne, hvis du kender til andre aspekter af sagen.
Ordet er frit for alle - men inden du skriver en kommentar, er der er et par grundlæggende spilleregler, vi beder dig om at overholde. Hvis din kommentar ikke overholder disse grundlæggende regler, forbeholder vi os ret til at slette den:
Hvis du har klager, konkrete kommentarer om dine regninger og leveringen af strøm og naturgas, skal du ikke skrive dem som kommentarer til de enkelte artikler. I stedet skal du ligesom tidligere ringe til vores kundecenter på 72 10 20 30 eller sende en mail til
kundecenter@dongenergy.dk.
Du kan ikke forvente et officielt svar fra DONG Energy på dine kommentarer. Generelt er det tanken, at kommentarfelterne i lige så høj grad er en diskussion læserne imellem. Derfor er det langtfra sikkert, at redaktionen, artiklens skribent eller de interviewede kilder svarer på din kommentar. Men en gang imellem vil vi blande os i samtalen på lige fod med alle andre. Har du et decideret spørgsmål, kan du stille det til vores eksperter under Spørg eksperterne.
Enhver person eller kilde, der optræder i artiklerne, taler på egne vegne. Deres holdninger eller tilgange til problematikken svarer ikke nødvendigvis til DONG Energy’s syn på de spørgsmål, vi sætter til debat.
For at alle andre også kan få glæde af dine kommentarer og vinkler, forbeholder vi os ret til at offentliggøre kommentarer til artiklerne på dongenergy.dk eller i andre trykte publiceringer.
Tænk på Energiforum som et middagsselskab. Det handler om at udveksle viden og lade sig inspirere af hinanden. Så hold kammertonen, og lad være at spilde din egen og vores tid på spam og reklametekster.
Med venlig hilsen
Redaktionen