Bag om elprisen

I dag kan du indkøbe din el på et frit marked. Det betyder, at du kan påvirke en del af din samlede elpris ved at købe kWh billigst muligt.

Vi sørger for at handle de bedste priser hjem på den nordiske elbørs Nord Pool - og kan i kraft af vores størrelse også købe stort ind, når priserne er favorable. 

Elprisen er sammensat af flere forskellige dele:

  • En markedsdel - den del af elprisen, der handles på det frie elmarked. Hvor stor en del af elregningen, markedsdelen udgør, er du med til at påvirke via dit valg af elselskab og elaftale.
  • En distributionsdel - omkostningerne til dit lokale netselskab for transport af el og offentlige forpligtelser samt elafgifter til staten.  

    Figur der viser elprisens sammensætning








El på markedsvilkår


El på markedsvilkår er el, som er købt på det frie marked, hvor udbud og efterspørgsel afgør prisen.

Transport af el og offentlige forpligtelser

Transport af el dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af forsyningsnettet, så det hele tiden fungerer effektivt og stabilt.
Offentlige forpligtelser dækker betaling for en række ydelser, som alle brugere skal betale til. Det gælder blandt andet udgifter til udvikling og udbredelse af miljøvenlig energi.

Moms

Du betaler både moms af den frie markedsel og af de lovregulerede ydelser.

Elafgift til staten

DONG Energy opkræver en afgift for staten for den el, du bruger. I elafgiften er der indeholdt et eldistributionsbidrag og et elsparebidrag.