Hvorfor svinger elprisen

De nordiske lande køber og sælger el på elbørsen Nord Pool. Standardpriserne på el bliver justeret en gang i kvartalet, så de følger udviklin-gen på det nordiske elmarked. Og den udvikling går hurtigt. El er nemlig ver-dens mest flygtige handelsvare, for udbud og efterspørgsel svinger konstant – og priserne bliver påvirket af mange faktorer, der kan være svære at forudsige:

  • Vejret betyder meget for produktionen af vedvarende energi baseret på vind- og vandkraft. Når det blæser eller regner meget, falder priserne. Hvis det til gengæld er et tørt, vindstille år, stiger elpriserne.

  • Årstiden betyder meget, fordi vi bruger mere el til lys og opvarmning, når det er koldt og mørkt, end når vi har lune, lyse nætter om somme-ren.

  • Klimapolitikken og CO2 -kvoterne betyder meget, fordi det bliver dyrere at producere el ved hjælp af kul, olie og naturgas i takt med, at vi skal reducere CO2 -udledningen. 

  • Den hastige vækst i lande som Kina og Indien betyder meget, fordi de-res energiforbrug de senere år er steget voldsomt, så der bliver mere rift om brændstofferne på verdensmarkedet. 

  • Verdensnyhederne om krig, terror og naturkatastrofer betyder meget, fordi de skaber bekymring og uro på markedet. 

  • Danmarks energipolitik påvirker også priserne. Nogle gange er prisen baseret på flere afgifter, grønne afgifter og lovregulerede ydelser, end andre gange.

Sådan fungerer det nordiske elmarked

De nordiske lande er forbundet med elkabler – og det er der mange fordele ved.

Først og fremmest giver det os mulighed for at udnytte den vedvarende energi optimalt. Den har nemlig den lidt besværlige egenskab, at den skal bruges så snart den er produceret – så det er om at bruge vind- og vandkraften, når den er der. På grund af kablerne mellem landene kan danskerne få glæde af den klimavenlige vandenergi, når der falder meget sne og regn i de norske og svenske elve. Og omvendt kan Danmark eksportere vindstrøm til de andre lande, når det blæser kraftigt i vindmølleparkerne ved Vesterhavet.

Kablerne er også gode, fordi de er med til at sikre elforsyningen i alle landene. Hvis et land mangler el – for eksempel fordi et af kraftværkerne er ude af drift – kan de andre lande træde til med ekstra kapacitet.

Hvordan fungerer CO2-kvotemarkedet – og hvorfor påvirker det elprisen?


CO2 -kvoter er et værktøj, der som en del af Kyoto-aftalen skal være med til at reducere CO2 -udledningen fra industri og kraftværker. Det fungerer som en slags værdipapirer, som hver virksomhed har fået tildelt på en særlig CO2 -kvotekonto. Hver kvote giver virksomhederne ret til at udlede et ton CO2 .

Hvert år kontrollerer et uvildigt verifikationsselskab, at virksomhedens CO2 -udledning ikke overstiger det antal CO2 -kvoter, der står på kontoen. Hvis en virksomhed ikke har nok kvoter på kontoen, skal den betale en bøde på 100 euro for hvert ton CO2, den mangler kvoter til. Ud over bøden skal de tilføre kontoen de manglende kvoter. Det kan de gøre enten ved at bruge af de kvoter, der var tiltænkt næste kalenderårs CO2 -udledning eller ved at købe kvoter på det internationale CO2 -kvotemarked til den gældende markedspris.

Kraftværkindustrien bliver hårdest spændt for, for den har fået tildelt færre kvoter end den øvrige industri. Meningen er selvfølgelig, at de på sigt skal udvikle klimavenlige alternativer til de CO2-udledende produktionsmetoder. Men i omstillingsperioden er de nødt til at købe ekstra kvoter. Det øger udgiften til elproduktionen – og påvirker derfor elprisen, ligesom alle de andre faktorer.

CO2-kvoterne påvirker priserne særligt meget ved årsskiftet 2007-2008, da Kyotoaftalen den 1. januar 2008 går ind i en ny fase, hvor kraftværkerne har langt færre kvoter på kontoen, end de havde i 2007.