Refusion af elafgift

Bor du i elopvarmet bolig, er din elregning større end andres. Til gengæld kan du skære toppen af elafgiften, hvis din bolig opfylder betingelserne i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Hvis du opfylder betingelserne, kan du spare på elafgiften på den del af dit elforbrug, der overstiger 4.000 kWh om året.
 

Det er dit distributionsselskab, der foretager refusionen af elafgiften.

Hvis du ejer din bolig

Ejer du selv din bolig, kan du downloade et BBR-skema og udfylde og sende det til din kommune. Når du har fået din kommunes godkendelse, kan du sende det tilbage til os.

Hvis du lejer din bolig

Lejer du din bolig, skal du udfylde BBR-skemaet og få ejeren eller administratoren til at bekræfte oplysningerne, inden du får din kommunes godkendelse og derefter sender det tilbage til os.

Husk at melde ændring

Hvis du går over til for eksempel olie, naturgas eller fjernvarme som hovedvarmekilde, skal du huske at orientere os, hvis du modtager refusion.

Spørg os

Du er velkommen til at ringe til vores kundecenter på 72 10 20 30, hvis du har spørgsmål om elopvarmning eller andet.

Download BBR-skema

Refusionen er 14,50 øre/kWh inkl. moms.