DONG Energy efterspørger muligvis ekstra halmmængder til Avedøreværket i indeværende sæson

Der gennemføres i den nærmeste fremtid forsøg med driften af halmanlægget på Avedøreværket. Hvis disse forsøg falder positivt ud, vil det med stor sandsynlighed resultere i et øget forbrug af halm. Ændringerne vil i givet fald allerede få virkning for indeværende leveringssæson og DONG Energy vil i så fald på et tidspunkt annoncere indkøb af halm på licitation til Avedøre-værket.

Hvis De ønsker at afgive tilbud på en evt. kommende licitation, vil vi derfor opfordre til om muligt at bjærge ekstra mængder halm under den igangværende høst.