Hvad gør man, hvis man gerne vil skære drastisk ned på energiregningen? Vi har spurgt fire familier, der hver især har gjort noget ved sagen.
Varmepumpe i træhuset
Jan Poulsen bor i et træhus sammen med sin kone, Birgitte, i Melby. Jan er netop gået på efterløn, og parret synes, det er rart at minimere de faste udgifter.
Huset er opvarmet med el, og i januar 2003 installerede de en varmepumpe. De regner med, at de samlede omkostninger på 21.500 kr., installationen kostede, er tjent ind på omkring fire år. Allerede det første år sparede de 7.500 kr. på elregningen.
”Men ikke alene sparer vi mange penge; vi har også fået en meget behagelig varme i huset. Selv i de koldeste perioder giver varmepumpen os en konstant varme på 21 grader på alle 138 kvadratmeter. Og så får vi oven i købet et tilskud til vores rejser. Sidste år var vi på safari i Sydafrika. I år skal vi nyde varmen på Madeira”, fortæller Jan.
Vindmølle i baghaven
Henrik W. Hansen satte for fem år siden en lille vindmølle op i baghaven for selv at producere nogle af de 15.000 kilowatt-timer, hans familie bruger om året. Familien bor på 200 kvadratmeter, som opvarmes med el.
Møllen producerer nu det, der svarer til halvdelen af familiens forbrug, og det er Henrik meget tilfreds med. Men han kunne godt tænke sig, at den økonomiske gevinst var større. For selvom han modtager statsstøtte for hver kilowatt-time, som møllen producerer, bliver familien til gengæld beskattet af de kilowatt-timer, den bruger selv.
Møllen har kostet 320.000 kr., og Henrik W. Hansen regner med, at der i hvert fald går endnu fem-syv år, før investeringen er tjent ind.
Sol over Torup
Familien Bergs hus i den nordsjællandske by Torup er bygget, så energiforbruget kan holdes på et absolut minimum. Og det er ikke tilfældigt, at stue, køkken og opholdsrum befinder sig lige inde bag den brede, høje glasfacade mod syd. Boligen er på i alt 174 kvadratmeter. Alligevel bruger familien ikke mere end 3.500 kilowatt-timer om året.
”Vi kan klare os med solen fra marts til november, og vores solfanger skaffer os desuden varmt vand så godt som året rundt”, fortæller Lisbeth Berg.
Om vinteren supplerer en finsk masseovn varmen i huset. Familien bruger omkring otte kubikmeter brænde på en vinter, og indtil videre har familien kunnet skaffe gratis brændsel.
”Vores energiudgifter er meget lavere end de flestes. Til gengæld har vi nok et højere madbudget. For selvom en økologisk kylling koster over 100 kr., så kan vi tillade os det. Vi har råd til det”, siger Lisbeth Berg.
Brændeovn i villalejligheden
Familien Fenger bor i en villalejlighed, hvor der både er højt til loftet og gammeldags isoleret. Så der skal noget til for at holde boligen varm om vinteren. Omkring en tredjedel af familiens 150 kvadratmeter fyres op med den brændeovn, der står i det store opholdsrum.