Elektronisk fakturering
Alle offentlige myndigheder er siden februar 2005 blevet faktureret elektronisk, og naturligvis tilbyder vi også erhvervsvirksomheder, boligselskaber, boligforeninger m.m. den samme gratis faktureringsform.
Hvilke fordele giver det jer?
Den største fordel får I, hvis I kan sætte jeres IT-system op til at kunne overføre data fra OIOUBL-filen direkte til jeres økonomisystem, så I ikke længere skal bruge manuelle ressourcer på at indtaste dem. Dertil kommer, at I vil modtage de elektroniske fakturaer 2-3 dage tidligere end de printede fakturaer, som sendes med Post Danmark.
Format
Vi bruger fra den 1. december 2011 formatet OIOUBL til både erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder. Det inkluderer et nyt dokument, UTS, der indeholder forsyningsspecifikke oplysninger om f.eks. kWh-forbrug. UTS erstatter det gamle OIOXML FSV format og sendes med OIOUBL fakturaen som reference.
Hvilke informationer skal vi have fra jer?
Vi skal have jeres 13-cifrede EAN-nummer, jeres kundenummer samt aftagenummer.
Problemer med at modtage jeres el- og gasregninger elektronisk?
Mange offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder har ikke oprettet sig i NemHandelsregistret den 1.12.2011 med den korrekte profil, så de kan modtage regningsspecifikationen (det såkaldte UTS-dokument). Erhvervsvirksomheder skal være opmærksomme på, at vi benytter samme elektroniske format til både offentlige myndigheder og erhvervsvirksomheder.
Læs mere her